Installér Reaper for Windows

Besøg Installation af Reaper på Mac hvis du er gået forkert.

Herunder findes installationsvejledningen som gælder for Windows. Du finder først en lydoptagelse, som viser dig hvordan diverse installationsfiler skal behandles.

Længere nede på siden her finder du installationsvejledninger, hvis du foretrækker at læse dig til, hvorledes installationen af Reaper, OSARA, SWS og eventuelt Jawsscripts skal installeres.

Er din computer udstyret med Microsoft Windows, skal du hente og installere de følgende programmer:

  1. Reaper
  2. OSARA
  3. SWS: Standing Waters Studios Extension
  4. JAWS scripts

Installation af Reaper

  1. Besøg Reaper.fm
  2. Find linket: “Download”
  3. Find linket til Windows-udgaven af Reaper. Du skal vælge mellem 32- eller 64-bit.
  4. Gem filen via din browser, som du plejer.
  5. Find den installationsfil, som du netop har downloadet og kør den.
  6. Følg installationsprogrammets vejledning. Du skal undervejs tage stilling til, om Reaper skal installeres som en portable version. En portable version betyder, at Reaper kan medtages på en USB-pen eller lignende. Det anbefales, at Reaper installeres som normalt og ikke som en portable version medmindre du eksplicit ved, at du behøver en sådan version.
  7. Når installationen er gennemført, vil du blive spurgt om du ønsker at starte Reaper. Dette er ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt.

Installation af OSARA

For at installere OSARA skal du gøre følgende:

  1. Gå til OSARA download-siden vær her opmærksom på at vælge Windows-versionen.
  2. Ved download af OSARA kan særligt Google Chrome-browseren give besked om, at filen du er ved at downloade ikke er sikker. Her er det vigtigt at du vælger “Flere oplysninger” eller “Behold alligevel,” så filen bliver downloaded.
  3. Efter download af OSARA skal du åbne installationsfilen og følge instruktionerne, som fremkommer.
  4. Du vil blive spurgt om du ønsker at installere og erstatte keymap. hvis det er første gang du installerer OSARA, så svar ja/ marker checkboksen som fortæller “Replace keymap”

Installation af SWS: Standing Waters Studios

SWS: Standing Waters Studios er en fremragende udvidelse til Reaper, som tilføjer adskillige nyttige funktioner. Det anbefales også at SWS installeres, da enkelte dele af OSARA inddrager SWS.

Sådan installerer du SWS: Standing Waters Studios, således at Reaper kan bruge denne udvidelse:

  1. Download SWS. For at gøre det let har vi samlet links til 32- og 64-bit-versionerne herunder, da den officielle side kan være lidt besværlig at arbejde med for en skærmlæser.
    Download SWS 32-bit
    Download SWS 64-bit
  2. Kør den installationsfil du netop har downloadet.
  3. Følg instruktionerne på skærmen, og kort efter vil SWS være installeret.

Jawsscripts til Reaper

Der er udgivet scripts til JAWS, som man skal installere, således at der ikke opstår konflikter mellem JAWS og Reaper. Disse scripts tilføjer også nogle muligheder særligt med JAWS. Disse muligheder kan du undersøge undervejs i kurset, men vi vil primært undervise efter principper, der bygger på OSARA og Reapers egen funktionalitet.

Sådan installerer du Jawsscripts til Reaper:

  1. Besøg siden til Reaper Jawsscripts
  2. Find linket som hedder: “Reaper Scripts Version xx.” XX er den nyeste version af Jawsscripts til Reaper.
  3. Hvis du følger vores anbefaling så skift til engelsk sprog og kør den installationsfil du lige har downloaded.
  4. Undervejs får du vist, hvilke versioner af JAWS, som installationsprogrammet fandt på din computer. Du får vist to mapper. En DAN og en ENU-mappe. Vi anbefaler, at du installerer Reaper-scripts i ENU-mappen.
  5. Fuldfør installationen.
  6. Disse scripts opdateres ofte. Vær derfor opmærksom på at læse afsnittet: “Required Settings” så du er sikker på at funktionerne i disse scripts vil fungere korrekt.

JAWS og sprog

Når du fremadrettet ønsker at bruge Reaper, skal du blot huske at indstille JAWS til at bruge den engelske version, så scripts bliver indlæst korrekt. Dette gør du således:

  1. Åbn JAWS-kontekstmenuen med Insert+J.
  2. Pil ned til Sprog-undermenu og tryk enter.
  3. Tryk pil ned til JAWS siger: “JAWS sprog undermenu” og tryk enter.
  4. Pil nedad til JAWS siger: “Engelsk USA” og tryk enter.

Hvis du senere vil tilbage til dansk, kan du følge ovenstående punkter, du skal blot vælge “Language” i stedet for sprog, og “Danish” i stedet for “Engelsk USA”. Alternativt kan du genstarte JAWS – eller din computer for at få JAWS tilbage på det foretrukne sprog, som oftest vil være dansk.
Kontakt R H N hvis du ønsker at ændre standardsprog efter opstart.

Indstilling af et engelsk tastatur

For at alle genvejstaster virker korrekt, skal der installeres et engelsk tastatur.

Inspiration til den følgende vejledning er hentet fra Microsofts egen artikel: “Choose language settings for your keyboard, websites, and apps”

Der kan være unøjagtigheder, hvis du ikke kører præcis samme Windows-version.

For at tilføje et engelsk tastatur gør da følgende:

  1. Tryk Windowstast+I for at åbne appen indstillinger.
  2. Tryk pil nedad til du hører: “Tid og sprog”
  3. Tryk enter.
  4. Du lander nu i en listboks.
  5. Pil nedad til du hører: “Sprog” og tryk enter.
  6. Tryk tab til du hører: “Administrer sprog for apps og websteder” og tryk enter.
  7. Hvis engelsk findes på sproglisten skal du trykke på tab til indstillinger. Hvis dansk er eneste sprog så gå videre til næste trin.
  8. Gå tilbage til Sprog ved at trykke tab til knappen “Privat” og tryk enter.
  9. Tab til “Tilføj sprog” og tryk enter.
  10. Skriv engelsk og tryk tab.
  11. Pil nedad til du hører: “Engelsk USA”
  12. Tryk tab til du hører: “Næste knap” og tryk enter.
  13. Tryk enter på knappen Installer.
  14. Tryk nu shift+tab til du lander på knappen “Administrer sprog for apps og websteder” og tryk enter.
  15. Pil nedad til du hører: “Engelsk USA”
  16. Tryk tab til du lander på knappen: Indstillinger for stavning, indtastning og tastatur”.
  17. Tryk enter.
  18. Tryk tab til du lander på linket “Avancerede indstillinger” og tryk enter.
  19. Tryk tab til du lander på linket: “Genvejstaster til inputsprog” og tryk enter.
  20. Du kan her se, hvordan du skifter sprog, da den øverste genvej viser, hvordan der skiftes mellem sprog. Her kan eksempelvis stå: venstre alt + shift”
  21. For at skifte mellem dansk og engelsk sprog, skal du altså trykke venstre alt-tast + shift-tasten samtidigt.

Test at alt virker som forventet

Nu vor alt er installeret skal du gøre følgende for at sikre dig, at alt virker korrekt:

  1. Åbn Reaper. Du vil blive spurgt om du ønsker at vælge dine lydenheder. Vælg nej i første omgang.
  2. Tryk pil op eller ned. Du skulle høre din skærmlæser sige: “No tracks”
  3. Tryk alt+C: Du skulle nu få et editfelt op. Tryk escape for at lukke denne dialogboks.

Tillykke! Reaper er nu indstillet og klar til brug.