Besøg eventuelt Installér Reaper på Windows hvis du er gået forkert.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
For at installere Reaper på Mac OS, har du brug for de følgende værktøjer:
Installation af Reaper
- Besøg Reaper.fm
- Find linket: “Download”
- Find linket som peger på Mac OS 64-bit eller ARM64-bit-versionen. I skrivende stund (januar 2021) er sidstnævnte udgave i beta. Derfor anbefaler vi 64-bit-versionen af Reaper. Brug helst udgaven som er Catalina notorised, så er du sikker på, at alt virker som det skal.
- Du henter et diskimage ned på din Mac.
- Åbn din mappe med overførsler i Finder. Dette kan gøres med kommando-alt-l, når du har fokus i Finder.
- Tryk kommando-o på det diskimage du netop har downloaded.
- Når diskimaget er åbent så find filen reaper64 og tryk kommando-c for at kopiere den.
- Åbn din programmer-mappe med kommando-shift-a. Du kan vælge at oprette en mappe med navnet: Reaper. Men dette er ikke et krav.
- Indsæt filen du netop kopierede med kommando-v.
- Åbn Reaper64. Bliver du spurgt om at vælge audio devices, skal du blot aktivere knappen “No.”
- Mac OS vil spørge dig om Reaper må sende dig meddelelser. Dette anbefales kraftigt at tillade.
- Afslut nu Reaper med kommando-q.
Installation af SWS: Standing Waters Studios
SWS: Standing Waters Studios er en fremragende udvidelse til Reaper, som tilføjer adskillige nyttige funktioner. Det anbefales også at SWS installeres, da enkelte dele af OSARA inddrager SWS.
Sådan installerer du SWS: Standing Waters Studios, således at Reaper kan bruge denne udvidelse:
- [Download SWS via de følgende to links. Vælg 32- eller 64-bit afhængigt af din Mac.
Download sws 32-bit
Download SWS 64-bit - Filen du har downloadet er et diskimage. Åbn denne fil.
- Du vil blive præsenteret for en licensaftale. Du skal trykke VoiceOver-pil til højre til du finder knappen “Agree” og her trykke VoiceOver-mellemrum.
- Når diskimaget er åbnet skal du finde og kopiere filen:reaper_sws-x86_64.dylib
hvis du har valgt 64-bit-download. Har du valgt 32-bit hedder filen:
reaper_sws-i386.dylib
- Tryk nu kommando-shift-G. Du lander i en dialogboks der hedder: Gå til mappe. Indsæt den følgende sti som du finder herunder og tryk enter.
Stien du skal kopiere ser således ud:
~/Bibliotek/Application Support/REAPER/UserPlugins - Tryk kommando-v for at indsætte filen som du netop kopierede.
- Tryk kommando-w for at lukke vinduet.
Bemærk: Hvis Mac OS giver en fejlmeddelelse om, at SWS kommer fra en udgiver, som ikke kunne bekræftes, når du åbner Reaper skal du gøre følgende for at ophæve blokeringen:
- Tryk på knappen “Annullér” I nogle tilfælde skal du sikre dig, at der ikke fremkommer flere advarsler. Tjek dette ved at trykke VoiceOver-F1 to gange og se om der er nogle systemdialoger synlige. Hvis du finder flere af disse, så gentag dette trin indtil alle disse er væk, som beskrevet i dette første trin.
- Åbn systemindstillinger.
- Find og aktiver knappen “Sikkerhed og anonymitet”
D. Find og aktiver fanebladet “Generelt.” - Tryk VoiceOver-end for at gå til bunden af vinduet.
- Tryk VoiceOver-pil til venstre til du finder knappen “Åbn alligevel”
- Tryk VoiceOver-mellemrum.
- Luk systemindstillinger med kommando-q.
- Åbn Reaper igen.
K. Du får nu en lignende fejlmeddelelse om, at SWS ikke kan bekræftes. Tryk VoiceOver-pil til højre til du lander på “Åbn” og tryk her VoiceOver-mellemrum.
Installation af OSARA
For at installere OSARA skal du gøre følgende:
- Gå til OSARA download-siden vær her opmærksom på at vælge Mac-versionen.
- Du downloader nu et diskimage som indeholder OSARA.
- Når overførslen er fuldført, skal du åbne OSARA diskimage-filen.
- Find filen install OSARA.command og tryk VoiceOver-shift-m for at frembringe kontekstmenuen.
- Tryk VoiceOver-mellemrum på “Åbn”.
- Du vil muligvis blive spurgt om du er sikker på at ville køre denne fil. Vælg Åbn igen.
- Hvis du ikke lander i en dialogboks, men i stedet i et terminal-vindue så tryk VoiceOver-F2 to gange og find install OSARA vinduet.
- I skærmbilledet som fremkommer, skal du vælge muligheden “Reaper standard” og trykke VoiceOver-mellemrum på denne knap.
- Du bliver nu spurgt, om du vil erstatte standard keymap med OSARA keymap. Svar Yes, hvis dette er første gang du installerer Reaper.
- OSARA er nu installeret. hvis du lander i et Terminal-vindue så luk det med kommando-q.
Test at alt virker som forventet
Nu vor alt er installeret skal du gøre følgende for at sikre dig, at alt virker korrekt:
- Åbn Reaper. Du vil blive spurgt om du ønsker at vælge dine lydenheder. Vælg nej i første omgang.
- Tryk pil op eller ned. Du skulle høre din skærmlæser sige: “No tracks”
- Tryk alt+C: Du skulle nu få et editfelt op. Tryk escape for at lukke denne dialogboks.
Tillykke! Reaper er nu indstillet og klar til brug.
Indstil et engelsk tastatur
Afsnittet her er opdelt i to punkter. Det første omhandler, hvordan et nyt tastatur-sprog tilføjes. Det andet punkt beskriver hvordan du skifter mellem dine forskellige tastaturer på Mac OS. I Mac OS benævnes det at skifte sprog som: Indtastningsenheder.
Sådan indstilles et engelsk tastatur på Mac OS.
Vejledningen herunder er inspireret fra Apples egen artikel:
Skriv på et andet sprog på din Mac vha. indtastningsenheder
Artiklen, som linkes til ovenfor tager dog ikke udgangspunkt i VoiceOver. Du kan derfor følgende vejledning, hvis du oplever, at linket ovenfor ikke er fyldestgørende for dig:
- Åbn Systemindstillinger.
- Find og aktiver knappen: “Tastatur”
- Find fanebladet: “Indtastningsenheder” og tryk VoiceOver-mellemrum.
- Tryk VoiceOver-pil til højre til du lander på knappen “Tilføj”.
- VoiceOver har nu fokus på en tabel med samtlige sprog, som Mac OS understøtter.
- Tryk pil nedad indtil du hører: Engelsk.
- Tryk VoiceOver-pil til højre til du lander i en tabel som hedder: “Indtastningsenheder for valgte sprog”
- Pil nedad til du hører: “Amerikansk”
- Tryk VoiceOver-pil til højre indtil du lander på knappen: “Tilføj”.
- Du kan nu skifte sprog ved at åbne statusmenuen og her finde menuen: TextInputMenuAgent. Når denne menu åbnes vises diverse tastatur-sprog, og du kan her skifte mellem dansk og dit nyligt tilføjede tastatur.
- Afslut systemindstillinger med kommando-q.
Tildel en tastaturgenvej så du hurtigt kan skifte indtastningsenhed:
- Hvis du ønsker at tilføje en tastaturgenvej, som skifter mellem diverse sprog skal du åbne systemindstillinger, åbne tastatur og aktivere fanebladet “Genveje.”
- Når fanebladet genveje er aktivt, så tryk VoiceOver-pil til højre til du lander på en tabel, som hedder: “Genvejskategorier”
- Tryk pil ned til du hører: Billede, indtastningsenheder”
- Tryk VoiceOver-pil til højre til du lander på tabellen: “Genveje til indtastningsenheder”
- Interager med denne tabel.
- Interager med kolonnen “Forrige indtastningsenhed” ved at trykke VoiceOver-shift-pil- ned.
- Tryk VoiceOver-pil til højre til du lander på et editfelt. Her skal du trykke de taster, som skal udføre genvejen.
- Stop interaktionen med feltet ved at trykke VoiceOver-shift-pil opad.
- Tryk kommando-q for at lukke systemindstillinger.