Podimo – man kan, men hvorfor skal det være så svært?

Podimo er en betalingstjeneste som sælger podcasts. En del kan høres gratis men de eksklusive, som de kalder det, kan høres for 39 kr. om måneden.
Når man er vant til andre podcast-platforme som f.eks. Castro eller OverCast, så har afspilleren nogle funktionsmangler, eller har den?
Sagen er nemlig at Podimos app ikke er programmeret optimalt til brug sammen med skærmlæseren VoiceOver på iPhone. Jeg har ikke testet på Android, for jeg er ikke i besidelse af en sådan telefon eller tablet.

Optagelsen du kan høre her er lavet i slutningen af Marts 2020.
Der er kommet nogle opdateringer af Podimos app til iPhone siden, men tilgængeligheden er ikke blevet bedre.

hvis du vil følge med på din egen telefon som blind, forudsættes det at du selv har styr på at bruge iPhone med Voiceover, og at din telefon er sat korrekt op mht. Appstore og AppleId.

Besøg Podimos website og skriv til dem det er for dårligt.
Blinde er ofte meget glade for at lytte til radio og podcasts, så hvorfor er Podimo ligeglad med måske 200 betalende kunder hver måned. Det ville jeg ikke selv være.

1 kommentar

  1. Hej René

    Jeg kender et par stykker (blinde), som har skrevet til Podimo angående tilgængeligheden, også vedrørende Android.

    Firmaets svar er, at de er temmelig nye, og ikke har ressourcerne til at gøre deres apps tilgængelige for blinde. Det kan så undre mig, hvorfor de ikke fra begyndelsen af har programmeret rigtigt – men lad det nu ligge.

    Jeg glæder mig til at høre din demonstration, og siger tak fordi du kaster dig ud i apps, som virker temmelig utilgængelige.

    Mvh Anders.

Skriv et svar til Anders Boholdt-Petersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.