Kategorier
Guides og manualer Software Tilgængelighed

Ingen forklarer ting så forståeligt som Jonathan

Jonathan Mosen er blind, men det er ikke særlig vigtigt i denne sammenhæng.
Han har begået nogle bøger og audiotutorials, som jeg syntes fortjener positiv omtale.

Imagine There’s No Countries. Access the Internet Content you Want, Wherever you Are er hans første bog, hvor man kan lære at tilgå nettet på måder som gør at man ikke er begrænset af geografi og landegrænser.
Hvis du f.eks. bor i Danmark, er der nogle radio- og tv-programmer fra udlandet, du ikke har adgang til.


Der er mindst 2 grunde til at bogen omtales her:
Den ene er at der er tale om en lydbog i mp3-format – eller en såkaldt daisybog, som også er en lydbog, man kan bladre i, ganske som i en almindelig trygt bog.

Den anden er at Jonathan demonstrer hvad han gør i praksis vha. div. skærmlæsere.

Den anden bog, som jeg syntes er interessant er Tweeting Blind, a Comprehensive Look at Twitter from a Blindness Perspective, som gennemgår brugen af Twitter set ud fra blindeperspektiv, altså vha. brug af specielle programmer på pc, Mac, Ios-produkter og Android.

Hører du som jeg til dem der syntes det er sjovt at lave radio, skal du kigge på “Broadcast It” – the Definitive Guide to StationPlaylist Studio and JAWS for Windows, som er en 13 timer lang lydbog og demonstration af hvordan man kommer i gang med at lave radio som blind ved hjælp af sin computer og noget software.
Det bør nævnes at både den software man skal bruge og Brian Hartgen’s scripts til Jaws koster penge oven i selve bogen, så det er en halvdyr fornøjelse at komme i gang, men jeg må alligevel sige “flot arbejde”.

Ved køb af bogen kan man få rabat ved samtidigt køb af scripts.

Learn about how to record tech demos like a pro with this audio tutorial giver tips og tricks til hvordan du laver gode podcasts og lyd-demonstrationer i øvrigt.

Da jeg opdaterede min iPhone og min iPad til ios8, havde jeg glæde af “iOS 8 Without the Eye” – a comprehensive guide to iOS 8 from a blindness perspective, fordi den på en effektiv og hurtig måde satte mig ind i hvad der var nyt og spændende, samtidig med at jeg fik ændret mine brugsvaner til det bedre.


Hvis du vil vide noget om hvordan det var at lave netradio i starten af dette årtusinde, og finde ud af hvordan ACB Radio blev til, kan du nu ganske gratis hente On-air, Online.


alle bøger og audiotutorials er både gennemtænkte og veludførte, og jeg kan kun give både Jonathan og hans værker mine varmeste anbefalinger – hvis man altså kan engelsk.


Køb hans produkter via ovenstående links, og betal via Paypal enten med kreditkort eller via en Paypal-konto, og støt op om det flotte arbejde han gør for tilgængelighed for blinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.