Q-talks – her kan du tale frit med andre

Hvorfor skrive, når vi kan tale sammen?

Nu kan man tale sammen live, i grupper af maksimum 4 personer baseret på fælles interesser. Dette kan ske via en samtale app, Q-talks, som kan downloades via App store eller Google Play.
Tilgængeligheden på Android versionen er ikke på plads, men der arbejdes på sagen. Har dumod på Android, så prøv det alligevel.

Find synstolkede programmer fra DR

Hvis du vil se synstolkede tv-programmer, og har installeret app’en DR tv, kan du høre en vejledning I hvordan man finder dem med sin iPhone eller iPad.

Hvis du hellere vil bruge din pc med Jaws, så følg disse trin:

Gå ind på www.dr.dk/drtv, Brug linkslisten (Jaws+f7) til at finde linket “programmer” og aktivér det.
Brug så bogstavet “C” for at finde komboboksen “Tilgængelighed”, og tryk (Enter).
Vælg “Synstolket” med piletasterne og tryk (Enter).
Nu kan du med bogstavet “h” finde en overskrift som I skrivende stund lyder: “TV programmer som er synstolket” og under den er der links til div. programmer.
Når du når til overskriften: “Se også” er du nået til slutningen af listen over synstolkede programmer.

CurtainChecker slukker skærmen på din iPhone automatisk

Så kom det første tweek til VoiceOver, som hjælper helt blinde med at spare på iPhone’s batteri.

CurtainChecker kan undersøge om VoiceOver-brugeren har slået skærmtæppe til eller fra, og hvis det er slået fra, slås det til automatisk efter et nærmere angivet interval. Det må da siges at være smart for den blinde bruger, som har glemt at slå skærmtæppe til igen, efter at have vist et eller andet til en seende.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at det burde være en standard-option i Apples IOS.