Renés Hjørne

Ingen forklarer ting så forståeligt som Jonathan

Jonathan Mosen er blind, men det er ikke særlig vigtigt i denne sammenhæng.
Han har begået nogle bøger og audiotutorials, som jeg syntes fortjener positiv omtale.

Imagine There’s No Countries. Access the Internet Content you Want, Wherever you Are er hans første bog, hvor man kan lære at tilgå nettet på måder som gør at man ikke er begrænset af geografi og landegrænser.
Hvis du f.eks. bor i Danmark, er der nogle radio- og tv-programmer fra udlandet, du ikke har adgang til.


Der er mindst 2 grunde til at bogen omtales her:
Den ene er at der er tale om en lydbog i mp3-format – eller en såkaldt daisybog, som også er en lydbog, man kan bladre i, ganske som i en almindelig trygt bog.

Den anden er at Jonathan demonstrer hvad han gør i praksis vha. div. skærmlæsere.

Den anden bog, som jeg syntes er interessant er Tweeting Blind, a Comprehensive Look at Twitter from a Blindness Perspective, som gennemgår brugen af Twitter set ud fra blindeperspektiv, altså vha. brug af specielle programmer på pc, Mac, Ios-produkter og Android.

Hører du som jeg til dem der syntes det er sjovt at lave radio, skal du kigge på “Broadcast It” – the Definitive Guide to StationPlaylist Studio and JAWS for Windows, som er en 13 timer lang lydbog og demonstration af hvordan man kommer i gang med at lave radio som blind ved hjælp af sin computer og noget software.
Det bør nævnes at både den software man skal bruge og Brian Hartgen’s scripts til Jaws koster penge oven i selve bogen, så det er en halvdyr fornøjelse at komme i gang, men jeg må alligevel sige “flot arbejde”.

Ved køb af bogen kan man få rabat ved samtidigt køb af scripts.



Gratis bog om tilgængelighed til Apple-produkter

David Woodbridge har skrevet en herlig bog om hvordan man kommer i gang med at bruge Mac og Ios-produkter som blind.

Han har valgt at lade den være gratis, hvilket jo må siges at være flot af ham.


Jeg er selv i gang med at læse den, og selv om jeg har brugt Mac og Ios-apparater siden December 2009, må jeg sige at der står en del i den bog, jeg ikke vidste i forvejen.