Prisbillig punktprinter

12-årigt LEGO-geni opfinder printer til blindeskrift – MX.dk>

Den 8. Marts 2014 skrev jeg:Her er det virkelig på sin plads med et skulderklap til den knægt. Nu har han fået det.
Læs videre og se hvordan.

Jeg har selv en punktprinter, som jeg ofte bruger, fordi det at have ting på papir i stedet for på et display, som kan vise op til 40 tegn ad gangen, gør det mere overskueligt at læse en tekst.
Der kan f.eks. være tale om madopskrifter, sangtekster, udskrifter af programmeringsopgaver; find selv på mere.

I danmark kan en punktprinter erhverves for omkring 30.000 kr, eller man kan være lige så heldig som jeg har været, og få den bevilget som kompenserende hjælpemiddel, men det at argumentere for at skulle have sådan en stående er en tung opgave.

Det at knægten i omtalte artikel har opfundet en punktskriftprinter, lavet af lego, bringer anskaffelsesprisen ned i et helt andet leje, hvilket ikke kun har betydning for danske blinde, men ikke mindst også blinde i fattigere egne af verden, hvor vi ved at hjælpemidler er en mangelvare.
I sidste ende kan det betyde større mulighed for udbredelse af punktskriften, som er lige så vigtig for blinde som kuglepennen og et stykke papir er for de fleste andre.

Nu har vi d. 7.11.2014, og vores unge opfinder er i mellemtiden blevet 13 år, og printeren har fået et navn: Braigo, og han har opnået finansiel støtte til den videre udvikling. Se mere her: Teenager gets financial backing to make low-cost Braille printer – Computerworld New Zealand