Opdater din VictorStreamII

Sådan opdaterer du din VictorStreamII


Har du en VictorStreamII daisyafspiller, kan du have stor glæde af at holde den opdateret:

Dels kommer der rettelser af fejl, og dels kommer der nye funktioner til.
Den simpleste måde, hvis du har adgang til et trådløst netværk, er at lade Stream selv klare det.
Det tager godt nok lidt længere tid, men det er meget lettere.

Inden du går i gang


Det er vigtigt at du har sat din Stream til strøm mens du opdaterer.
Uanset om du vælger at opdatere online ved hjælp af Streamens egen opdateringsfunktion, er Windows-bruger og vælger at opdatere ved hjælp af Victor stream Companion softwaren eller ved at hente nyeste firmware fra Instrulogs hjemmeside,
er det altid en god ide at læse om hvad der er nyt, men også at tage en sikkerhedskopi af indholdet på din stream.

Hent eventuelt manualen, hvis du er i tvivl om noget, når du har læst eller hørt hvordan man gør, for at udforske nøjere, før du går i gang.

Sådan gør du

Som nævnt er det letteste at bruge onlineopdateringsfunktionen. Den demonstreres her:


Er du Windows-bruger, kan du også opdatere ved hjælp af Victor stream Companion. Inden du checker for opdatering, skal du sørge for at den er installeret, og at der er forbindelse mellem Companion softwaren og din stream. Derefter går du i “hjælp”menuen og vælger “check for Stream opdatering”, og følger vejledningen på skærmen.


Vil du hellere hente nyeste firmware, skal du pakke filen ud, og kopiere indholdet til roden af dit sd-kort, sætte strøm til din Stream, og tænde den med kortet i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.