Q-talks – her kan du tale frit med andre

Hvorfor skrive, når vi kan tale sammen?

Nu kan man tale sammen live, i grupper af maksimum 4 personer baseret på fælles interesser. Dette kan ske via en samtale app, Q-talks, som kan downloades via App store eller Google Play.
Tilgængeligheden på Android versionen er ikke på plads, men der arbejdes på sagen. Har dumod på Android, så prøv det alligevel.

Opdater din VictorStreamII

Sådan opdaterer du din VictorStreamII


Har du en VictorStreamII daisyafspiller, kan du have stor glæde af at holde den opdateret:

Dels kommer der rettelser af fejl, og dels kommer der nye funktioner til.
Den simpleste måde, hvis du har adgang til et trådløst netværk, er at lade Stream selv klare det.
Det tager godt nok lidt længere tid, men det er meget lettere.

Inden du går i gang


CurtainChecker slukker skærmen på din iPhone automatisk

Så kom det første tweek til VoiceOver, som hjælper helt blinde med at spare på iPhone’s batteri.

CurtainChecker kan undersøge om VoiceOver-brugeren har slået skærmtæppe til eller fra, og hvis det er slået fra, slås det til automatisk efter et nærmere angivet interval. Det må da siges at være smart for den blinde bruger, som har glemt at slå skærmtæppe til igen, efter at have vist et eller andet til en seende.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at det burde være en standard-option i Apples IOS.

Tilgængelighed til Office Online

Microsoft har gjort et stort stykke arbejde for at gøre Microsoft Office Online tilgængeligt med skærmlæser.
Selvfølgelig skriver de mest om hvordan man kan udnytte Narrator, som er en indbygget begrænset skærmlæser fra og med Windows Xp, men den kan først rigtigt noget i Windows8, og kun nok til at man kan få downloadet sin Jaws eller Nvda, så man har en langt bedre skærmlæser at arbejde med.

Tell me

Skift fra iPhone til Android

Skulle du høre til dem der overvejer at skifte fra iPhone eller en ældre telefon med tastatur til en Android-telefon, så er der langt om længe kommet en engelsk vejledning i at komme i gang.

Her får du hjælp til at få flyttet dine ting fra din tidligere telefon og du får også vejledning til at komme i gang med at bruge “TalkBack” som skærmlæseren på en Android-telefon hedder.


Ingen forklarer ting så forståeligt som Jonathan

Jonathan Mosen er blind, men det er ikke særlig vigtigt i denne sammenhæng.
Han har begået nogle bøger og audiotutorials, som jeg syntes fortjener positiv omtale.

Imagine There’s No Countries. Access the Internet Content you Want, Wherever you Are er hans første bog, hvor man kan lære at tilgå nettet på måder som gør at man ikke er begrænset af geografi og landegrænser.
Hvis du f.eks. bor i Danmark, er der nogle radio- og tv-programmer fra udlandet, du ikke har adgang til.


Der er mindst 2 grunde til at bogen omtales her:
Den ene er at der er tale om en lydbog i mp3-format – eller en såkaldt daisybog, som også er en lydbog, man kan bladre i, ganske som i en almindelig trygt bog.

Den anden er at Jonathan demonstrer hvad han gør i praksis vha. div. skærmlæsere.

Den anden bog, som jeg syntes er interessant er Tweeting Blind, a Comprehensive Look at Twitter from a Blindness Perspective, som gennemgår brugen af Twitter set ud fra blindeperspektiv, altså vha. brug af specielle programmer på pc, Mac, Ios-produkter og Android.

Hører du som jeg til dem der syntes det er sjovt at lave radio, skal du kigge på “Broadcast It” – the Definitive Guide to StationPlaylist Studio and JAWS for Windows, som er en 13 timer lang lydbog og demonstration af hvordan man kommer i gang med at lave radio som blind ved hjælp af sin computer og noget software.
Det bør nævnes at både den software man skal bruge og Brian Hartgen’s scripts til Jaws koster penge oven i selve bogen, så det er en halvdyr fornøjelse at komme i gang, men jeg må alligevel sige “flot arbejde”.

Ved køb af bogen kan man få rabat ved samtidigt køb af scripts.



Gratis bog om tilgængelighed til Apple-produkter

David Woodbridge har skrevet en herlig bog om hvordan man kommer i gang med at bruge Mac og Ios-produkter som blind.

Han har valgt at lade den være gratis, hvilket jo må siges at være flot af ham.


Jeg er selv i gang med at læse den, og selv om jeg har brugt Mac og Ios-apparater siden December 2009, må jeg sige at der står en del i den bog, jeg ikke vidste i forvejen.